Dux Clouding forretningsbetingelser

Dux Clouding

Et kundeforhold hos Dux Clouding inkluderer registrering af kundens navn, virksomhedsoplysninger, adresse, e-mail, telefonnummer, domæne og relevante kontaktoplysninger i Dux Cloudings systemer. Oplysningerne anvendes til administration af aftalen, levering af ydelser, fakturering, support og almindelig kundekommunikation.

1. Generelt

Disse forretningsbetingelser gælder for alle aftaler mellem Dux Clouding og kunden, medmindre andet er skriftligt aftalt.

Betingelserne udgør et tillæg til den konkrete kundeaftale, ordrebekræftelse, faktura eller skriftlige aftale mellem kunden og Dux Clouding.

Dux Clouding leverer primært ydelser til erhvervsdrivende, herunder selskaber, enkeltmandsvirksomheder, foreninger, organisationer og offentlige aktører.

Dux Cloudings ydelser kan blandt andet omfatte hjemmesider, drift, hosting, teknisk opsætning, Google Ads, SEO, lokal SEO, Google Business Profile, indholdsproduktion, landingssider, foto, video, visuel identitet, rådgivning og beslægtede marketingydelser.

2. Aftalens indgåelse

Aftalen indgås ved kundens underskrift på kundeaftale, accept pr. e-mail, mundtlig accept der efterfølgende bekræftes skriftligt, eller kundens betaling af faktura vedrørende den aftalte ydelse.

Kunden forpligter sig ved aftaleindgåelse til at levere de oplysninger, adgange, billeder, tekster, logoer, faglige informationer og øvrige materialer, som er nødvendige for, at Dux Clouding kan udføre det aftalte arbejde.

Hvis relevant materiale ikke fremsendes inden for 14 dage efter aftalens indgåelse, er Dux Clouding berettiget til at anvende offentligt tilgængeligt materiale, standardmateriale, branchegenerisk materiale eller andet egnet materiale som grundlag for arbejdet.

Kunden giver ved aftaleindgåelsen Dux Clouding tilladelse til at oprette, redigere, servicere og administrere kundens data, annoncer, hjemmeside, profiler, konti og indhold på de platforme, som er nødvendige for levering af de aftalte ydelser. Dette kan blandt andet omfatte hjemmeside, CMS, hosting, domæne, Google Ads, Google Analytics, Google Search Console, Google Business Profile, sociale medier, annonceplatforme og beslægtede systemer.

Kunden indestår selv for, at kunden har ret til at anvende og udlevere de materialer, logoer, billeder, tekster, varemærker, branchebetegnelser, kundecases, referencer og øvrige oplysninger, som kunden stiller til rådighed for Dux Clouding.

Aftaleperioden, priser og valgte ydelser fremgår af kundeaftalen, ordrebekræftelsen eller fakturaen.

Dux Clouding forbeholder sig retten til at afvise eller annullere en opgave, hvis opgaven viser sig væsentligt mere omfattende, ulovlig, usaglig, rettighedskrænkende eller uforenelig med Dux Cloudings faglige eller kommercielle vurdering. Hvis en opgave annulleres af Dux Clouding før igangsættelse, faktureres kunden ikke for den annullerede del.

Ophavsret og brugsret til hjemmesider, annoncer, tekster, grafik, strategier, opsætninger, billeder, design og øvrige leverancer overgår først til kunden, når den fulde aftale er betalt. Dux Clouding bevarer dog altid rettighederne til egne metoder, skabeloner, processer, knowhow, interne dokumenter, strategiske modeller og generelle arbejdsformer.

3. Opsigelse

Aftalen er uopsigelig i den aftalte periode og gælder for det antal måneder, der fremgår af kundeaftalen, ordrebekræftelsen eller fakturaen.

Aftalen fortsætter automatisk efter den valgte periode, medmindre kunden opsiger aftalen skriftligt senest 30 dage inden periodens udløb.

Opsigelse skal ske skriftligt via e-mail til: info@duxclouding.dk

Hvis kunden opsiger til udløb af en aftaleperiode, er Dux Clouding berettiget til at slutfakturere den samlede resterende aftale, og eventuelle ratebetalinger eller betalingsordninger bortfalder.

Dux Clouding kan opsige en aftale med 30 dages skriftligt varsel. Hvis kunden har forudbetalt for en periode, som Dux Clouding opsiger uden kundens misligholdelse, tilbagebetales et forholdsmæssigt beløb efter Dux Cloudings beregning, hvor der blandt andet tages hensyn til allerede udført arbejde, opstart, tidsforbrug, tredjepartsomkostninger og leverede ydelser.

4. Databehandleraftale

Hvis Dux Clouding behandler personoplysninger på vegne af kunden i databeskyttelsesrettens forstand, gælder en særskilt databehandleraftale, som udgør et bilag til og en integreret del af aftalen mellem parterne.

Kunden er som udgangspunkt dataansvarlig for personoplysninger om egne kunder, leads, medarbejdere, samarbejdspartnere og besøgende på kundens hjemmeside.

Dux Clouding kan udlevere en standard-databehandleraftale, hvis den konkrete ydelse kræver det.

5. Fakturering og betalingsbetingelser

Alle priser er ekskl. moms, medmindre andet udtrykkeligt fremgår. Fakturaer sendes med 8 dages betalingsfrist, medmindre andet er skriftligt aftalt. Hjemmesideløsninger faktureres ved arbejdets igangsættelse, medmindre andet fremgår af kundeaftalen. 6 måneders abonnementer faktureres som udgangspunkt i 3 lige store rater med forfald i måned 1, måned 2 og måned 3, medmindre andet er aftalt. 12 måneders abonnementer faktureres som udgangspunkt i 3 lige store rater med forfald i måned 1, måned 4 og måned 6, medmindre andet er aftalt. Annoncebudget betales direkte af kunden til annonceplatformen, medmindre andet er skriftligt aftalt. Annoncebudget er ikke inkluderet i Dux Cloudings honorar. Dux Clouding er berettiget til at fakturere hjemmesider, markedsføringsydelser, opstart, strategi, rådgivning, teknisk opsætning og øvrige produkter straks efter aftalens indgåelse. Ratebetaling, delbetaling eller årlig betaling betragtes alene som en betalingsordning og ændrer ikke på aftalens samlede periode, binding, vilkår eller kundens betalingsforpligtelse. Ved forsinket betaling kan Dux Clouding kræve renter i henhold til rentelovens regler samt rykkergebyrer og kompensationsbeløb efter gældende regler. Ved manglende betaling er Dux Clouding berettiget til at sætte arbejdet på pause, lukke for adgang til services, suspendere annoncering, deaktivere support eller tilbageholde leverancer, indtil betaling er modtaget. Tilbageholdelse, suspension eller lukning af services fritager ikke kunden for betaling i den aftalte periode. Hvis kunden misligholder en betalingsordning, forfalder det resterende beløb for aftalen straks til betaling.

Copyright © 2026 Dux Clouding - Alle rettigheder forbeholdes